Min A-Kasse er for alle lønmodtagere og selvstændige.

Min A-Kasse sætter en ære i både at holde kontingentet nede og servicen i top.

Arbejdsdirektoratet har tre gange kåret Min A-Kasse til den a-kasse, der har de mest tilfredse medlemmer.

Min A-kasse blev stiftet i 1914 og er dermed en af landets ældste a-kasser.

Min A-kasse er certificeret af Danmarks Bedste Arbejdspladser.

Afdeling
Region Service

Ansættelsesform
Fastansættelse

Arbejdstid
Fuldtid

Samtaler afholdes
Uge 16 og 17

Kontaktperson
Vicedirektør Ruth Mariager (2128 2547)

Ansøgningsfrist
18. april 2018

Erfaren teamleder til daglig drift

Som teamleder er du en central aktør i organisationen. Din indsats sikrer, at vores strategi bliver til virkelighed.

I Min A-kasse sørger vi for, at vores medlemmer modtager de rigtige ydelser, og vi sikrer ordentlighed i sagsbehandlingen. Der er liv og aktiviteter, når vi med job-coaching, fællessamtaler og indsigt i lovgivningen hjælper vores ledige medlemmer videre mod et nyt arbejde. Vi går op i at yde en god service til vores medlemmer, kolleger og samarbejdspartnere.

Hvad skal du lave hos os?

Du bliver en del af et lederteam på tre, én regionsleder og to teamledere. Jeres lederteam har ansvaret for tilsammen 32 medarbejdere i to afdelinger/teams i Valby. Dine primære arbejdsopgaver vil være at støtte den daglige drift gennem planlægning og fungere som stedfortræder for regionslederen. Du får ikke direkte personaleansvar, men personalerelaterede opgaver er en del af din portefølje.

Din skarpe prioritering og dit blik for struktur skal sikre en smidig og effektiv opgaveløsning. Din arbejdsdag byder fx på:

  • Personaleledelse i et stærkt samarbejde med regionslederen.
  • At skabe rammer for en velfungerende afdeling med medarbejdere i trivsel.
  • Opgavefordeling og prioriteringer, fx ved planlægning af afløsning, møder, uddannelse og ferie.
  • Deltage i afdelingens drifts- og kerneopgaver.
  • Deltagelse i ad-hoc-projekter.

Hvem er du?

Vi lægger meget vægt på, at du har solid erfaring med driftsledelse, personaleledelse og forandringsledelse. Det er til gengæld ikke så afgørende for os, om du har erfaring fra a-kasse-branchen. Det er vigtigst, at du er en dygtig leder med et menneskesyn og lederstil, der passer til Min A-kasse.

Vi har brug for, at du er ambitiøs, visionær og har organisatorisk tæft. Din tilgang skal være løsningsorienteret og fremadrettet. Du skal kunne skabe motivation, handlekraft og trivsel omkring dig. Som kommunikator skal du være stærk og kunne arbejde med samtalen, interventioner og konflikter. Det er vigtigt at du ved, hvordan du skal understøtte den individuelle medarbejders udvikling.

Hvordan hjælper vi dig i gang?

Du vil blive klædt godt på til at kunne navigere i det temmelig lovregulerede område en a-kasse arbejder i. Vi regner omvendt med, at du vil smitte os med nye perspektiver, redskaber og faglighed.

Det praktiske

Vi satser på, at du kan starte den 1. juni. Du vil komme til at arbejde på vores kontorer på Ramsingsvej i Valby, København.

Vi giver dig løn på baggrund af dine kvalifikationer. Stillingen er uden højeste tjenestetid.  

Lyder det som en spændende udfordring i dit arbejdsliv? Send din ansøgning og dit CV med det samme, via nedenstående link. Sidste ansøgningsfrist er den 18. april. Vi forventer at afholde samtaler i uge 16 og 17.

Vil du vide mere? Kontakt vicedirektør Ruth Mariager på tlf.  2128 2547.  

Om Min A-kasse

Vi er en organisation, der sætter det enkelte medlem i centrum ved at skræddersy vores ydelser efter behov og udfordringer. Vi giver hjælp til selvhjælp og redskaber til den gode jobsøgning. Vores medlemmer skal opleve kvalitet, service og fleksibilitet. Det gør vi gennem en medarbejderkultur, hvor vi er åbne og møder hinanden med respekt, tillid og fleksibilitet.