Min A-Kasse er for alle lønmodtagere og selvstændige.

Min A-Kasse sætter en ære i både at holde kontingentet nede og servicen i top.

Arbejdsdirektoratet har tre gange kåret Min A-Kasse til den a-kasse, der har de mest tilfredse medlemmer.

Min A-kasse blev stiftet i 1914 og er dermed en af landets ældste a-kasser.

Del på

Receptionist i løntilskud med mulighed for fastansættelse (Valby)

Medlems- og kundeservice er hjørnesten i din indsats, og du interesserer dig for at yde en personlig og professionel service.

I Min A-kasse går vi ikke på kompromis med medlemmernes oplevelse af os. Vi går op i, at alle oplever et varmt og venligt møde, både personligt, i telefonen og pr. mail. Vores receptionsteam er det første vores medlemmer møder og vores ansigt udadtil. Vi har brug for ekstra hænder i teamet, som pt. består af 6 kolleger, og vi tilbyder en løntilskudsstilling med mulighed for fastansættelse.

Hvad skal du lave hos os?

Vi dækker receptionsopgaverne på to adresser med kun 170 meter imellem. Derudover bemander vi Min A-kasses hovedtelefonnummer, der dækker hele landet.

Dine opgaver vil bestå i at:

  • byde husets gæster velkommen ved at skabe en indbydende stemning både i telefonen og i receptionen.
  • skabe den korteste vej til problemløsning for medlemmet, enten ved selv at løse problemet, eller ved at henvise til den rette kollega første gang.
  • registrere ferie og fravær for kontorets medarbejdere.
  • modtage, scanne, aktere og fordele post.
  • sørge for at receptionen er indbydende dagen igennem.
  • øvrigt kontorarbejde, telefonpasning og arkivarbejde.

Din faglighed

Din stærkeste kompetence er din evne til at stille gode spørgsmål, så du kan gennemskue det væsentligste i medlemmets henvendelse.

Vi lægger vægt på, at du

  • har administrativ erfaring og er it-kompetent, fx med et godt kendskab til Officepakken.
  • finder det lige så vigtigt og engagerende at yde service internt iblandt kolleger, ledere og samarbejdspartnere som blandt medlemmer og samarbejdspartnere.
  • har en god telefonstemme, der skaber tillid og tryghed.
  • er stærk til både mundtlig og skriftlig kommunikation, også på engelsk, da vi har mange medlemmer med dansk som andetsprog.
  • er god til at planlægge og danne dig et overblik, så du kan varetage mange forskellige opgaver sideløbende.

På længere sigt indebærer din rolle også lettere forsikringsarbejde. Vi støtter, at du udvikler kompetencer inden for a-kasse-området, så du fx kan yde vejledning om vores selvbetjening, e-Boks, jobnet, sygemelding, upload af ansøgninger i rekrutteringssystemer mv.

Vi tilbyder

En spændende arbejdsplads, hvor opgaverne bliver løst af dygtige kolleger, og hvor samarbejdet kollegerne imellem har stor betydning. Der sker meget i en a-kasse, det stiller krav til forandringsmod og nytænkning. Vi arbejder fx på at digitalisere og automatisere flest mulige arbejdsgange, så vi kan frigive hænder til medlemskontakt og udvikling. Vi har fokus på trivsel og arbejdsglæde og lægger vægt på, at alle bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.

Det praktiske

Vi satser på, at du kan starte senest den 1. april 2019. Du vil komme til at arbejde i Valby, København.

Stillingen er på 30 timer ugentligt. Vi giver dig løn på baggrund af dine kvalifikationer i henhold til gældende overenskomst mellem Min A-kasse og HK Danmark. Inden du søger jobbet, skal du undersøge om du er berettiget til at få et job med løntilskud. Det gør du ved at kontakte dit jobcenter.

Lyder det som et job for dig? Send din ansøgning med CV via nedenstående link senest den 25. februar 2019. Vi forventer at afholde samtaler i uge 10. Går du videre til anden samtale, beder vi dig gennemføre en test.

Du behøver ikke vedhæfte eksamensbeviser eller andre bilag. Til gengæld må du meget gerne tage dem med, hvis vi mødes til en samtale.

Har du spørgsmål? Tøv ikke med at ringe til regionsleder Jeanette Thordrup på telefon 7012 3782. Ring senest den 13. februar, da Jeanette holder vinterferie derefter. Har du lyst til at vide endnu mere om det arbejde vi laver, er vores hjemmeside www.minakasse.dk et besøg værd.

Ansøgningsfrist: 25-02-2019

Powered by JobNext